Angst.

Angst

Vi kender alle sammen følelsen: pulsen stiger ufrivilligt, man får svedige håndflader, man får hjertebanken og en voldsom følelse af lyst til at flygte. Måske også kvalme og vejrtræningsproblemer. Det er menneskeligt at blive bange.

Men for nogen mennesker kommer følelsen af angst mere kraftigt og på andre, mere hæmmende tidspunkter end for andre. Når frygt og ængstelse bliver for stor en del af hverdagen, kan det være svært at få livet til at hænge sammen. Det kan være forskelligt fra person til person hvor angsten sætter ind, og i perioder kan den være et større handicap end andre. Hvis generne bliver for store, kan det være en idé at søge hjælp hos sin læge og en psykolog.

Nedenfor ser du en kort gennemgang af de forskellige angsttyper.

Panikangst
Panikangst kan føles som en pludselig bølge af frygt eller intenst ubehag.
Man kan få svimmelhed, svedetur, åndenød, kvalme, rysten, hjertebanken, kvælningsfornemmelser eller brystsmerter. Måske bliver man bange for at dø eller bange for at blive sindssyg. Panikken kan egentlig skyldes at man overfortolker kropslige reaktioner eller har nogle (ubevidste) tankemønstre der kører i ring og skaber panik.
Ofte foregår det hele oppe i hovedet, og der er ikke nogen ydre grund til at man får anfaldet. Der er flere måder at behandle det på, og man ser ofte stor bedring, når man først får rakt ud efter hjælp.

Agorafobi (angst for sociale situationer)
Frygten for to eller flere at disse situationer:
At bruge offentlig transport
At befinde sig på åbne pladser
At opholde sig på indelukkede steder (såsom teatret eller en butik)
At stå i kø eller være i større menneskemængder
At være udenfor hjemmet alene
Hvis man undgår eller frygter de her situationer, måske fordi man er bange for at man ikke kan få hjælp eller flygte hvis det bliver nødvendigt, kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan komme i forbindelse med panikangst, men kan også være en lidelse i sig selv.

Generaliseret angst
Hvis man bekymrer sig overdrevent meget om en række ting i sit liv, kan det skyldes generaliseret angst. Det kan være bekymringer om småting såsom at komme for sent, men også store ting som krig eller katastrofer. Det der går igen, er tendensen til at kunne bekymre sig om hvad som helst.
Det kan være enormt hårdt konstant at have et højt angstniveau, og kan skabe undgåelse af de ting, man er bekymret for.
Angsten skal have været forhindrende i hverdagen i mindst 6 måneder.

Socialangst
Socialangst viser sig som frygt for at blive vurderet og kritiseret af andre. Det kan komme i forbindelse med at man føler, at man skal præstere, men kan også bare komme uden at noget skulle skabe presset. Man kan måske begynde at undgå sociale interaktioner, og det kan være en stor hindring for at føre et normalt liv.
Nogen forsøger at skjule det ved at forberede sig ekstremt godt, at bruge make-up så man ikke kan se eventuel rødmen eller at benytte sig at alkohol og stoffer. Det kan være en stor belastning, og det er i mange tilfælde nødvendigt at søge hjælp.

OCD
OCD (obsessive compusive disorder) er karakteriseret ved enten tvangstanker, tvangshandlinger eller begge dele.
Tvangstanker kan være tilbagevendende tanker eller forestillinger som påtrænger sig og er uønskede. Det kan skabe stor angst hos den, der plages af dem. Tankerne handler typisk om noget seksuelt, religiøst eller voldligt, fx et sygeligt behov for at være et godt menneske og ikke at gøre nogen fortræd. Det kan også være behov for symmetri eller tvangstanker om bakterier og smitte.
Man vil forsøge at ignorere eller at undertrykke tankerne eller at neutralisere dem ved at udføre andre tanker eller handlinger. Handlingerne kan være tvangshandlinger.
Tvangshandlinger er et gentagende adfærd (fx at vaske hænder eller tjekke ting) eller mentale handlinger (fx at bede, tælle ting eller gentage ord inde i hovedet). Man føler sig tvunget til at udføre handlingen på grund af en tvangstanke eller en regel, man har lavet for sig selv. Man udfører handlingerne for at gøre angstfølelsen mindre eller at fjerne den ubehag, man føler, der sidder i kroppen.

Seperationsangst
Seperationsangst er at være sygeligt ængstelig for adskillelse fra betydningsfulde andre mennesker i ens liv, fx der hvor man bor. Det er mest forekommende hos børn, men voksne kan også godt have det. De fleste vil dog have haft det fra barns ben. Måske er man bekymret for, om der vil ske den anden noget under adskillelsen.
Det kan gøre, at man sætte sit liv på pause så længe man er adskilt, og kan være til stor gene i hverdagen.

Fobier
Fobier er ikke direkte en angstlidelse, men kan ses som en slags specifik angst, hvor man er bange for en bestemt ting. Det kan fx være edderkopper, frøer eller huller.
Fobien kan gøre at man undgår visse situationer og kan derfor være en stor forhindring i hverdagen. Hvis fobien er til stor nok gene, anbefales det at søge hjælp.