Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

Der findes flere slags spiseforstyrrelser. De mest kendte er Anoreksi og Bulimi, men der findes også en lang række andre spisevaner, der kan betegnes en spiseforstyrrelse. For nylig er for eksempel Binge eating Disorder (BED) blevet anerkendt som en spiseforstyrrelse og der er åbnet behandlingsklinikker for det rundt omkring i Danmark. Det er samtidig den mest forekommende spiseforstyrrelse.
Nedenfor kan du se en kort gennemgang af de mest forekommende spiseforstyrrelser.

Anoreksi
Anoreksi indebærer at man har en signifikant lav kropvægt. For voksne ses det som en mild grad, hvis man har et BMI under 17. Det skyldes at man begrænser sit indtag af kalorier ekstremt.
Man kan være bange for at man stiger i vægt, eller sygeligt optaget af ikke at blive tyk. Nogen har et forstyrret billede af hvornår man er tyk, og kan se sit eget spejlbillede helt forvrænget. Ens selvbillede kan være enormt påvirket af, hvordan man opfatter sin vægt.
Nogen benægter at det store vægttab er alvorligt.
Det kan være enormt svært at skulle opretholde de strenge krav til sig selv og sin vægt. For at skjule kroppen kan man finde på at isolere sig fra andre mennesker. Derfor kan anoreksi også have sociale konsekvenser.
Der er ikke noget klart svar på, hvorfor man får anoreksi.
Det har vist sig at samtaleterapi har god effekt. Det er vigtigt at tage kontakt til sin læge for at få hjælp, da anoreksi også kan have somatiske konsekvenser, fordi kroppen ikke får den næring, den skal bruge. Lægen kan også henvise til en psykolog, der kan hjælpe.

Bulimi
Ved Bulimi oplever man at have episoder med stort kontroltab, hvor man spiser store mængder. Efter overspisningen har man kompenserende adfærd, hvor man forsøger at neutralisere indtaget af kalorier, for eksempel ved at kaste op, tage afføringsmiddel eller dyrke intens motion.
Man kan have et selvbillede, der er overdrevent påvirket af vægt.
Man kan godt have meget strenge krav til sine spisevaner, ligesom mennesker med anoreksi. Det vil sige at overspisningsepisoderne er et tab af kontrol, og man kan opfatte det som en skuffelse overfor sig selv. Nogen har tendens til at slå sig oveni hovedet over episoden, hvilket kan kickstarte sygdommen endnu voldsommere dagen efter. På den måde kan man skabe en ond cirkel oppe i hovedet, der kan være svær at komme ud af.
Det er også her vigtigt at søge læge- og psykologhjælp. Der findes også grupper, hvor man kan møde folk, der går med samme problemer.

Tvangsoverspisning/ Binge eating disorder (BED)
Tvangsoverspisning er den mest hyppigt forekommende spiseforstyrrelse, som ses hos 1,5-3% af befolkningen.
Ligesom ved bulimi, oplever mennesker med tvangsoverspisning tilbagevendende episoder med overspisning. Også her opleves det som et stort kontroltab.
Man kan opleve at:
Man spiser hurtigere end normalt
Man spiser til man er ubehageligt mæt
Man spiser større mængder mad, også selvom man ikke føler sig sulten
Man spiser alene, fordi man er flov over hvor meget, man indtager.
Man føler væmmelse overfor sig selv, bliver ked af det eller får enorm skyldfølelse bagefter.
Man oplever tit en ekstrem frustration over overspisningsepisoderne, men modsat ved bulimi, kompenserer man ikke bagefter.
Typisk har man ikke et restriktivt spisemønster normalt, men spiser måske også store måltider til daglig. Det vil sige at indtaget af kalorier bliver højere end man har behov for, og man vil derfor typisk være overvægtig.
Også her er samtaleterapi hos en psykolog den mest effektive behandling. Det anbefales at du går til din læge og fortæller om din problematik. Din læge er der for at hjælpe dig på vej, og ønsker at du får arbejdet med dine spiseproblemer.

Andre:
Der findes en række andre spiseforstyrrelser. De er ikke mindre alvorlige, bare mindre udbredte. Man kan godt have flere spiseforstyrrelser på én gang, eller svinge mellem forskellige slags. Det vil sige at det ikke nødvendigvis er sådan, at den spiseproblematik du oplever, kan sættes i en kasse, men der er absolut stadig hjælp at række ud efter!
Fælles for alle spiseproblemer er det, at det har konsekvenser for din krop og dit sind, men at det kan behandles. Der findes selvhjælpsgrupper, hvis man ønsker at møde andre med samme eller lignende problemer. Det kan have stor effekt at snakke med nogen, der forstår hvad man står i.

OBS:
Hvis du oplever spiseproblemer, så tag kontakt til din læge. Det kan være afgørende for din fremtidige sundhed, at du får hjælp i tide. Lægen er der for at hjælpe dig, og er interesseret i at du får det bedre med dit helbred, både fysisk og mentalt.